Skip to content
Journal MCP

Journal MCP

Claude tænker, serveren husker. En privat MCP-server, jeg bruger som arbejdsjournal i min rolle som tech lead.

Hvad det er

Som tech lead dukker der konstant små ting op: teknisk gæld, beslutninger, blockers, idéer til features, observationer om teamet og ting, der skal følges op. Journal MCP giver mig ét sted at smide det hele, typisk som en hurtig talebesked eller fritekst. Senere kan jeg stille spørgsmål til det hele på almindeligt sprog.

Intentionen

  • Hurtig indtastning. At fange en tanke skal tage sekunder. Struktureringen sker bagefter, ikke mens jeg skriver.
  • Serveren laver ingen AI. Den gemmer og finder data. Al forståelse, kategorisering og opsummering sker i MCP-klienten (Claude). Serveren forbliver lille, billig og deterministisk.
  • Privat. Data ligger i én SQLite-fil, som jeg selv ejer. Følsomme noter, fx om medarbejdere, kan markeres og skjules for bredere søgninger.

Sådan virker det

  1. Fang. Jeg bruger capture-prompten med en rå tekst. Claude gemmer først den rå tekst uændret. Derefter deler den teksten op i separate indslag med kategori (tech_debt, decision, blocker, team_eval, todo …), resumé, personer og systemer samt tags.
  2. Bekræft. Claude viser en forhåndsvisning. Først når jeg godkender, gemmes indslagene. Ting, der ligner påmindelser, bliver foreslået som påmindelser.
  3. Følg op. Indslag kan udvides, markeres som løst med en forklaring eller kædes sammen i tråde, så man kan se, hvordan et emne har udviklet sig.
  4. Spørg. Prompts på serversiden giver ens adfærd på tværs af klienter:
    • journal_query besvarer spørgsmål på tværs af journalen
    • weekly_review giver et ugeoverblik med mønstre og ting, der skal videre
    • prep_one_on_one samler åbne punkter, observationer og samtaleemner før en 1:1
  5. Bliv mindet. Påmindelser kan snoozes og afsluttes, og et dagligt digest kan sendes via Telegram.

Serveren eksponerer omkring 30 værktøjer (skrivning, fuldtekstsøgning, opslag på personer, statistik, eksport og import) samt MCP-resources som journal://recent og journal://reminders/due.

Tech stack

  • Java 25 · Spring Boot 4 · Spring AI (MCP server over Streamable HTTP)
  • SQLite med FTS5-fuldtekstsøgning · Spring JDBC · domænemodel med Java records
  • Spring Security: Bearer token og OAuth 2 authorization code med PKCE og dynamisk klientregistrering. Claude Desktop, Claude Code og Cursor kan derfor forbinde med et browser-login.
  • Planlagt JSONL-backup · health checks · Telegram-notifikationer
Sidst opdateret